fyld fyld

Kappel - Langø  Vestenskov - Arninge 

fyld
fyld fyld fyld fyld

Indhold

Forside - Bibliotek - Artikel

Langø kirke i 100 år (første del)


Den 15. september 1901 blev Langø kirke yderst på Vestlolland indviet. Det følgende er historien om, da de byggede kirke på Langø, og hvad der siden skete

Langø var – som navnet siger – oprindelig en ø. Den lå i Nakskov fjord og hørte med til Kappel sogn. Når man skulle til kirke, måtte man sejle fra Langø til en anløbsbro ved Jordbjerg, som dog ikke var stort mere end et par sten i vandet, og derfra gik vejen til Kappel.
Ved inddæmningerne efter stormfloden blev Langø i 1878 landfast med det øvrige Lolland. Men beboerne på Langø havde stadig en lang og træls kirkefærd, når de ved vintertide skulle til Kappel med lig eller små børn eller i andet kirkeligt ærinde. 

Hvem der fik idéen til, at der skulle bygges kirke på Langø, hvornår den opstod og af hvilke grunde, fortaber sig noget, men dog ikke helt i fortiden. Ifølge den sognepræst, der var Langø kirkes første præst, Niels Boling Hindhede, var det sognepræst Hakon Viktor Graa, der oprindelig begyndte arbejdet for opførelsen af kirken. 

Graa var blevet præst i Kappel hen på efteråret 1887. Da var Kappel sogns adskillelse fra Vestenskov sogn kun fem år gammel, idet Kappel sogn indtil 1882 havde været en del af Vestenskov sogn. Ganske vist var Kappel kirke i 1685 blevet sognekirke, men Kappel blev altså først langt senere et selvstændigt pastorat.

Graa lader til at have været en flittig præst og opmærksom på, hvad der var brug for. I betragtning af, at beboerne på Langø havde denne forholdsvis lange og dårlige kirkevej, plejede han nu og da at tage derud og prædike i den gamle skole. Dette skete særlig om søndagen, undertiden også om onsdagen i fasten.

Kirkekommiteen
I 1892 fik Graa sat et arbejde i gang for en indsamling til et fond for et eventuelt kapel. Beskrevet i nutidige ord: Der blev nedsat et udvalg – ”Kommiteen for Opførelse af Kapel på Langø”. Den bestod af proprietær Zier Christensen Ziersen, Langøgård (formand), fisker Jens Nielsen, Langø, og gårdejer Jens Jørgensen (Due), Ydø. Sognepræsten fungerede som sekretær. 

Kommiteen gjorde sit arbejde godt og fik indsamlet ca. 1200 kr. Nogle gav mere end andre, Lollands Spare- og Lånebank i Nakskov og Kappel kommune gav deres, men så godt som alle bidrog, gammel og ung på øerne og på Albuen, bønder og fiskere, alt efter enhvers lejlighed. Murermester Gluud i Nakskov fik til opgave at udarbejde tegninger, og så var projektet i gang.

I de skriftlige nedslag, der er bevaret i præsteembedets arkiver, får Graa æren. Men selvfølgelig kunne han ikke gøre det arbejde, der blev gjort, uden en folkelig opbakning. Og om det var ham, der begyndte, eller folk på Langø, er som at diskuttere, om hønen kom før ægget, eller ægget før hønen. 

Fra 2. september 1892, hvor en skrivelse om kommiteens indsamling er indsendt til ministeriet, som præsten siden i øvrigt senere mener aldrig at have set, til 22. august 1897 er der tavshed, hvad byggesagen angår. Kom ikke og sig, at papirer kun falder ned bag radiatorer eller sidder i klemme i skuffer nu om dage!

I Kappel præsteembedes journal kan man følge slagets gang. Graa besvarer positivt et brev fra provsten i januar 1895, at han vil være villig til at betjene det eventuelle kapel på Langø med stadig gudstjeneste efter den ordning, ministeriet måtte påbyde.

I samme brev udtaler han på opfordring sin mening om alterbillede og hellige kar: Som alterbillede har jeg tænkt mig enten en gibsafstøbing af Thorvaldsens Kristusfigur i Frue kirke i København i formindsket målestok eller et forgyldt kors på blå grund. Udgiften hertil antager jeg vil beløbe sig til o. 25 kr. Omkostningerne ved anskaffelsen af hellige kar formoder jeg vil andrage c. 100 kr.

Due-familien 1 – Far: Jens Jørgensen Due
En af dem, der sad i den komite, der blev dannet til bygning af kapel på Langø, var Jens Jørgensen Due. Hans navn var da Jens Jørgensen – Due kaldes han først senere. Han var født i 1856 i Vestenskov, blev i 1883 gift i Kappel kirke med Karoline Nielsen, og overtog samme år en gård på Ydø efter sin kones stedfar, Christian Poulsen. Den solgte han i 1920 og flyttede til Langø, hvor han døde i 1930.

Jens Due var gårdejer, men også fisker, det sidste måske mere end det første. Han og hans kone fik 11 børn. Hans barnebarn, Ib Due, kan huske, at hans far fortalte, hvordan drengene måtte hjælpe til med fiskeriet, som de vel måtte med alt andet. Det var tidligt op om morgenen og få noget lavet, inden de skulle i skole, og ganske vist gik de kun i skole hver anden dag dengang, men alle dagene var lange nok endda.

Jens Due var også med i den gruppe, der fik foranlediget, at fiskerne på Langø det år gav 1 øre af hver krone, de tjente på sildefiskeriet, så kapellet kunne få en rigtig altertavle. 

Jens Due var en afholdt søndagsskolelærer. Dengang gik børn ikke med i kirke – de gik i søndagsskole. Ved en festlig lejlighed fik Due en stor og flot billedbibel i gave. Den havde sin faste plads på det ovale bord i den fine stue, hvor den lå opslået på søndagens tekst. Børnene måtte ikke røre den, men de måtte se den, og bedstemor læste flittigt i den, og gerne højt.

Jens Due døde i 1930 og blev begravet på Kappel kirkegård. Endnu var der ikke kirkegård på Langø.

Byggeriet bliver godkendt
Men i 1897 sker der igen noget. Provsten, som hedder P. M. Lund, rykker 22. august 1897 for et svar på en skrivelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet, som ikke har modtaget svar på sin skrivelse af 2. maj 1895 angående opførelse af et kapel på Langø under Kappel sogn. 

I anledning heraf bringes denne sag i behagelig erindring under henvisning til bispeembedets skrivelse af 7. maj 1895. Foranlediget herved vil provsten bede Hans Velærværdighed sende en meddelelse om, hvad der er foretaget i forannævnte sag. Som det fremgår, er alt skrevet i bedste kancellistil!

Graa kvitterer straks for rykkeren og svarer, at da han ikke kender til noget til den skrivelse, tillader han sig at anmode om, at man vil være så venlig at sende ham en afskrift af den. Og det undrer de sig over henne på stiftet og beder provsten om at undersøge, hvordan det hænger sammen.

Dette spørger Graa provsten om 27. august 1897 og får hurtigt svar, så han allerede 8. september 1897 kan sende alt det fornødne: en afskrift af det andragende, som beboere indsendte til ministeriet om tilskud til et kapel på Langø, en liste med bidragydernes navne til det fond, som er oprettet, samt tegning og overslag til det påtænkte kapel.

Postvæsenet har haft travlt. Og sagen kører.

Graa var præst i Kappel i 10 år. I oktober 1897 flyttede han til Nysted og blev i januar 1898 afløst af Hindhede, som håbede, at Gud ville velsigne ham til at være en nidkær sjælesørger for menigheden. Det blev ham, der var med, da de nedlagde grundsten, byggede og indviede kirken på Langø. Men Graa kom dog med som gæst ved indvielsen.

Fonden var i 1899 nået op på 1500 kr. Det var åbenbart, hvad der skulle til af selvfinansiering, før kapellet kunne komme på finansloven. Hindhede skrev på forespørgsel til provsten, at kirkegård ikke ønskedes.

Men der var endnu en lille hurdle: Sognerådet skulle garantere for vedligeholdelsen af kapellet. Der måtte rykkes et par gange for svar.

Endelig 27. april 1900 havde posten et godt brev med. Kapellet på Langø var bevilget. 

Grundstensnedlæggelse
Grunden, som kirken er bygget på, blev købt af gårdejer Valdemar Larsen for 200 kr. Prisen var sat lavt for at støtte sagen. Det endelige skøde er dog først underskrevet 2. februar 1905. Der står i det, at ejendommen for længst er overtaget af køberen, som svarer skatter og afgifter. De skulle naturligvis ikke blive ved med at tynge budgettet. Så der blev sendt en meddelelse til Landbrugsministeriet om, at matr. nr. 2 d var indhegnet og bebygget med et kapel, hvorfor man tillod sig at forvente, at hartkorn og gammelskat måtte blive ført til afgang. Det blev de så. 

I eftersommeren 1900 gik man i gang med byggeriet. Følgende annonce var indsat i Nakskov Tidende 15. juni 1900:



Tilbuddene blev sendt til de relevante myndigheder, og 4. august 1900 kom der besked om, at det var overdraget murermester Gluud at opføre kapellet i overensstemmelse med ”vort andragende”.

Allerede i september var der grundstensnedlæggelse. Der eksisterer en afskrift af grundstensdokumentet, som blev nedlagt i det nordøstre hjørne af muren i en kobberkapsel sammen med nogle mønter. Med Hindhedes karakteristiske håndskrift står der: 

Anno 1900 d. 21. september i Kong Kristian den 9. 37. regeringsår, da Christian von Leunback var biskop over Lolland-Falsters Stift, og da kammerherre Fabricius de Tengnagel var stiftsamtmand i Maribo amt, da Peter Martin Lund var provst for Lollands vestre provsti og Niels Boling Hindhede sognepræst i Kappel, nedlagdes grundstenen til dette hellige hus.
Byggesummen 9600 kr. bevilgedes på finansloven for 1900.
Et vedligeholdelsesfond på 1500 kr. indsamledes væsentlig blandt beboere på Langø, Yø og Albu.
Tegninger og overslag leveredes af murermester Glud i Nakskov, som ligeledes opfører bygningen.
Gud lægge i nåde sin velsignelse til gerningen, som i den skal gøres! Amen.


Ved juletid samme år var kapellet omtrent færdigt. Men trængslerne var ikke forbi. Indvielsen trak i langdrag, fordi sognerådet nægtede at bevilge sædvanlig kirkesanger- og kirkebylærerløn. Omsider gik man med ind på at bevilge 50 kr. om året, og for denne formidable sum påtog lærer Petersen på Langø sig med stor uegennyttighed ikke blot at være kirkesanger og kirkebylærer, men også at ringe søn- og helligdage.

Indvielsen af Langø kirke 
Indvielsesdagen kunne nu fastsættes. I ”Love og Ekspeditioner vedkommende Kirke- og Skolevæsen” kan man læse (1901):

29. Aug. Kgl.Resolution om, hvorved det på Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling allernådigst bifaldes, at den højtidelige Indvielse af Kapellet på Langø i Kappel Sogn på Lolland må foregå Søndagen den 8. September d.A.. eller en af de følgende Søndage.

Åbenbart skulle biskoppen noget andet lige den søndag. I hvert fald lod provsten udgå besked om, at indvielsen af kapellet på Langø var 15. september, at der søndagen i forvejen 8. september ”i alle herredets kirker bedes om at Gud vil give sin nåde til den forestående hellige handling og lade det nye kirkehus tjene til hans navns ære og til menighedens opbyggelse.” Langø skole skulle i øvrigt indvies samme dag. 

Det blev en fest! Den startede aftenen i forvejen med, at der blev ringet en hel time med kirkeklokken. Om søndagen, præcis kl. 12, satte en procession i gang fra Valdemar Larsens nærliggende gård. Forrest gik biskop Christian v. Leunbach sammen med provst Lund, så kom nabopræsterne, bærende de hellige kar og bøger, Holm fra Gloslunde, Dahlmann fra Landet, Steen fra Vestenskov, Graa, der var kommet fra Nysted, og Hindhede, selvfølgelig. Kirken var stopfuld, og endda ikke få havde efter forlydende måttet gå. Hvis kirken havde haft et orgel, var der nu sat i med et festligt præludium. Men det måtte vente til en senere tid – ikke engang et harmonium var der, det kom i 1945, og orgelet først i 1967.

Processionen bevægede sig ind i kirken. Graa bad indgangsbønnen, og Grundtvigs prægtige salme ”Hyggelig, rolig, Gud, er din bolig” blev sunget. Så trak biskoppen sin gule, guldbræmmede bispekåbe over sin silkekjole og gik op for alteret. Præsterne gav ham, hvad de havde båret, bibel, alterbog, salmebog, kalk og disk, som blev sat på alterbordet. Biskoppen talte derefter over et ord i Josvabogen: ”Drag dine Sko af, thi det Sted, som du står på, er helligt!” Det var billedtale, som han sagde. Det betyder: Gud er her på dette sted. Her møder vi ham. I ordet, i bønnen, i dåb og nadver. Og kun i hans kærlighed kan vi kæmpe mod onde magter

Fire af præsterne læste nu, hvad der hørte sig til, og biskoppen indviede på sit embedes vegne kirken og overgav den til Guds ords beskikkede tjener og til menighedens brug og omsorg.
Hindhede prædikede derefter inderligt og alvorsfuldt over dagens evangelium fra Matthæusevangeliet, om at ingen kan tjene to herrer. Man må vælge. 
Ifølge ritualet måtte prædikenen dog ikke være for vidtløftig. Og gudstjenesten sluttede i øvrigt på sædvanlig vis. 

Altertavlen
Nu var der alt, hvad der skulle til. Undtagen en altertavle. Der var blevet hængt et broderet klæde op over alteret med ordene: ”Mesteren er her og kalder ad dig.” Men man ønskede meget et billede. Ikke en kopi af Thorvaldsens Kristusfigur eller et forgyldt kors på blå grund, men en rigtig altertavle. 

Så prøvede de den med at rejse penge engang til. Fisker Rasmus Madsen havde foreslået, at fiskerne i et år skulle give 1 øre af hver krone, som de fik ind ved fiskeriet. Og i efteråret 1902 slog man til. Sildefiskeriet gav det efterår et så ualmindeligt rigt udbytte, som ingen kunne mindes, og Rasmus Madsen, Jens Jørgensen (Due) og Hans Stryhn satte en indsamling i gang på øerne. De fleste fiskere gav efter hvad de havde fisket og efter lyst og evne. Også de fleste andre beboere skød lidt til, så der indkom i alt godt 160 kr. Der blev lagt lidt til i øvrigt, for 400 kr. skulle man betale for et billede, malet af kunstmaler Hamre i København, en kopi af Carl Bloch: Jesus i Getsemane, og 100 kr. for en ramme. 

Men heller ikke dengang kunne man gøre, hvad man ville. Der skulle søges om godkendelse. Heldigvis kom der 24. februar 1904 en skrivelse fra ministeriet: Alterbilledet til Langø er bifaldet. 

Af en nybygget kirkes dagbog 
Under arbejdet med at lægge nyt tag på Langø gamle skole i 1982 blev der fundet en gammel tillysningsbog fra Langø kirke. Når den kunne havne på skolens loft, skyldes det, at det i sin tid var skolelæreren, der som kirkesanger og kirkebylærer førte den.

En tillysningsbog er en bog, hvori der noteres de bekendtgørelser ned, som præsten skal meddele fra prædikestolen: næste søndags gudstjenester, møder, indsamlinger. Denne tillysningsbog må være kirkens ældste. Bindet er væk, og muligvis også de første sider, da de første optegnelser er dateret Alle Helgens dag 1901, altså den første søndag i november 1901. Den sidste bekendtgørelse, bogen har med, er fra Langfredag 1906. Side for side kan man følge, hvad der skete i og udfra Langø kirke i dens første fem år.

23. søndag efter trinitatis 1901. Nu på søndag indsamling til konfirmandbibler. På onsdag kl. 7½ pigemøde. På torsdag kl. 4 kvindemøde. På søndag sidsttjeneste her i kapellet. 

”Førsttjeneste” er gudstjeneste kl. 10, oftest med altergang, ”sidsttjeneste” er kl. 14. Når der en søndag ikke skal være gudstjeneste, bliver der nu om dage sagt: På søndag er der ingen gudstjeneste i Langø kirke. Det blev dengang sagt sådan: På søndag messefald her i kapellet kl. 10.

Sommetider måtte der assistance til langvejs fra. Således prædikede pastor Bolwig fra Kina 7. søndag efter trinitatis 1902, grundet pastor Hindhedes sygdom. Det skal dog siges, at der samme aften var hedningemissionsmøde, så pastor Bolwig var nok en Kinamissionær på hjemmeophold og indbudt til at tale ved aftenens møde. 

En årlig gentaget tradition en uge i fastetiden er fastegudstjenester, som fandt sted hverdagsaftener, onsdag i Kappel og torsdag på Langø.
Der blev indbudt til pigemøder, kvindemøder og – fremgår det i andre tillysninger – ynglingemøder, kredsmøder for hedningemissionen, møder for den kristelige afholdsforening Det Hvide Bånd, aftenskole, bibellæsning. Møderne foregik i præstegården i Kappel, i Langø skole eller i private hjem. Således var der Store Bededag 1905 møde kl. 7½ hos Jens Jørgensen (Due), Ydø, hvor pastor Bang (kapellan, Hindhedes medhjælper) talte. 

Der blev også regelmæssigt holdt børnegudstjenester. Men det betød dengang nærmere søndagsskole og foregik i præstegården søndag kl. 2 eller 3.

Hvad der også kan oplyses om 
Statistiske oplysninger fik man også. 
Kirkenyt 1901: Fødte af mandkøn 15, fødte af kvindekøn 19, i alt 34. Døde af mandkøn 4, døde af kvindekøn 5, i alt 9. Altså 25 flere fødte end døde. Konfirmeret 7 drenge og 10 piger, i alt 17. Ægteviet 12 par.

Tallene er Kappel og Langø tilsammen. Det var (og er) jo stadig samme sogn. Befolkningstallet på Langø var i 1901 ifølge folketællingslisterne 184. Men det var for opadgående. I kirkestatistikken for 1911 anføres tallet for Langø kirkedistrikt til 400, og i 1916 til 417. 

Ifølge tillysningsbogen holdtes alle konfirmationer i Kappel kirke. Det kan desværre ikke bekræftes af kirkebogen, for i den fremgår det ikke i hvilken kirke, konfirmationerne fandt sted. I 1914 begynder man at skrive ”i Kappel”, og i marts 1959 står der for første gang ”i Langø kirke”. Derimod er der op til 1904 en rubrik, der hedder ”dom om konfirmandens kundskaber og forhold”. Der blev givet karakterer. Men som man kunne få aldersdispensation, kunne man også få kundskabsdispensation.

I kirkebogen står heller ikke, om børnene bliver døbt i Kappel eller Langø kirke. Der står bare: ”I kirken”. Så skal der udstedes dåbsattester fra den tid, er de behæftet med en vis usikkerhed om rigtigheden. Først fra 1912 fremgår det i hvilken kirke, dåben har fundet sted. 

En pæn del af pladsen i tillysningsbogen optages af lysninger. Dengang skulle der forud for en vielse finde offentlig lysning sted tre gange ved kundgørelse fra prædikestolen. Det er unægtelig mere interessant end vore dages prøvelsesattest, som kommunekontoret udsteder! F.eks. 2. søndag efter påske 1903:

Der lyses til ægteskab for ungkarl Aksel Anders Kristian Henriksen og pigen Dagmar Hansen, begge af Langø. 

De er begge døde og borte. Men de har sat et varigt spor, idet fru Dagmar Henriksen i 1959 skænkede det kirkeskib, der hænger i Kappel kirke, ”Falken”, til minde om sønnen, kaptajn Erik Henriksen, født på Langø i 1905 og død i 1953. Familien har gravsted på Kappel kirkegård, hvor man kan se deres gravsten endnu. 

Dengang havde kirke og skole meget med hinanden at gøre. Derfor var der også forskellige meddelelser vedrørende skolen. En god nyhed til skolebørnene 15. søndag efter trinitatis 1902:

Skoleferien er forlænget endnu denne uge af hensyn til høsten. Men en mindre god 2. påskedag 1904: Om Gud vil afholdes eksamen i: Knubbeløkke skole onsdag den 6. april kl. 8. Kappel skole torsdag den 7. april kl. 8. Langø skole mandag den 11. april kl. 2. 

11. søndag efter trinitatis 1903 blev det kommende menighedsrådsvalg bekendtgjort. Valgret og valgbarhed til menighedsrådet havde enhver mand og kvinde i sognet, som inden udgangen af 1902 havde fyldt 25 år, når de siden 1. september 1902 havde haft fast ophold her i sognet. Også tjenestefolk havde stemmeret.

Det menighedsråd, der derefter blev valgt, var fælles for Kappel og Langø. Det bestod foruden af sognepræsten af fire medlemmer. Der var kun ét medlem med bopæl på Langø, nemlig gårdejer Christen Valdemar Madsen. Kommiteen for Langø kapels opførelse fortsatte som bestyrelse (kirkeinspektion) for Langø kapel, men bestod nu af proprietær Ziersen, Langøgård, og fisker Jens Nielsen af Langø samt de af sognerådet valgte medlemmer, gårdejerne Christen Madsen, Langø, og H. J. Petersen, Jordbjerg. 

 

I 1916 blev det bestemt, at der skulle oprettes et selvstændigt menighedsråd for Langø kirkedistrikt. Det første menighedsråd bestod af fru Thea Larsen, rentier Hvidtfeldt Madsen, fru Dagmar Henriksen og fisker Jens Due. 

(fortsættes i Langø kirke i 100 år, anden del)





Bibliotek


<- Forrige artikel
(Men Arninge kirke fik aldrig et tårn)

Næste artikel ->
(Langø kirke 100 år, anden del)

Oversigt over artikler

 

|Gudstjenester | Aktiviteter | Kirker | Adresser | Menighedsråd | Kirkegårde | Billeder | Bibliotek | Links|

Kommentarer til webmaster, Ib og Britt Walbum, kan sendes via walbum15@gmail.com