fyld fyld

Kappel - Langø  Vestenskov - Arninge 

fyld
fyld fyld fyld fyld

Indhold

Forside - Bibliotek - Artikel

Langø kirke i 100 år (anden del)


(fortsat fra Langø kirke i 100 år, første del)

Og så var der søndagsskolen
Den 19. februar 1911 blev der for første gang holdt søndagsskole på Langø, på foranledning af sognepræsten, N. B. Hindhede. Søndagsskolen blev i de første mange år ledet af fisker Jens Due, Langø, og gårdejer Niels Stenstrup, Vesternæs, med hjælp desuden fra Niels Stenstrups søn, Julius, og gårdejer Knud Jensen, Stenstrupgård. I 1932 startede bådebygger Gunnar Jacobsen som medhjælper. Han blev siden søndagsskolens leder, hjulpet først af uddeler Herman Jensen, Kappel, så af Edith Mortensen, datteren af uddeleren i Langø Brugs, og sidst, men ikke mindst, af Inga og Ove Christensen, brugsfolk på Langø i noget nær en menneskealder.

Søndagsskolen fik en stor betydning, fordi den samlede så godt som alle børn gennem årene. De kom hver anden søndag og hørte bibelhistorie og sang salmer. Og så var der tøndeslagning til fastelavn og juletræ 4. juledag, ikke at forglemme. Der er mange, der husker søndagsskolen på Langø med megen glæde. 

Due-familien 2 – Søn: Otto Magner Jørgensen Due
Af Jens Dues 11 børn følges her Otto Due og hans efterkommere. Det kunne ligeså godt have været en af de andre. Men disse små portrætter af søn, sønnesøn, oldebarn og tipoldebarn, alle med bopæl på Langø, illustrerer ganske godt udviklingen fra 1901 til i dag. 

Otto Due blev født i 1898. Han blev gift med Marie, og de boede på Vester Oddevej. Han blev udlært som bådebygger hos Peter Jacobsen, farfar til den nuværende ejer af Langø Bådebyggeri, Kjeld Jacobsen. Derefter arbejdede han i nogle få år på træskibsværftet i Rødbyhavn og senere i Nakskov, men kom så tilbage til Langø og arbejdede de fleste år som bådebygger hos sin læremester og senere hos hans søn, Gunner Jacobsen. Men han fiskede også sammen med sin bror, Emanuel Due. 

Hans far var en flittig kirkegænger. Når han gik i kirke, tog han stien fra sit hus på Fjordvej (det hus, hvor nu et andet barnebarn, Emanuel Dues søn Kurt, bor) og kom derved forbi sønnens hus. Sønnen havde altid travlt med noget arbejde. ”Nå, du skal vel ikke i kirke i dag, så travlt du har,” sagde hans far. Og Otto tog ”krydderen” frem fra vestelommen: ”Jamen, der vel tid til, at du kan vente fem minutter.” Og så ind og i det pæne tøj, og så gik de i kirke. Jens Due var en venlig, men også streng mand.
Otto Due døde i 1968 og blev begravet på Langø kirkegård.

Kapellet bliver til kirken
Pastor Hindhede flyttede i 1912. Hans afskedsord havde været: ”Måtte flere og flere indse, at vi behøver en korsfæstet og genopstanden Frelser fra synd og død.”
Han blev efterfulgt af Martin Andersen Thorup. Om sin gerning i Kappel sogn mente han, med en henvisning til et skriftsted i Lukasevangeliet, at han var en unyttig tjener, som kun havde gjort, hvad han skulle gøre. 

Og så kom pastor Madsen. Albert Harry Madsen blev indsat som sognepræst i Kappel 26. august 1934. Han skrev om Langø, at kirkebesøget hurtigt dalede til en lille trofast flok på ca. 15. Han holdt i adskillige år bibellæsninger i Langø skole og ledede en DMS-kreds. 

I pastors Madsens tid skete der også det, at Langø fik en kirkegård. I 1948 blev der købt jord syd for kirken til en kirkegård, og den blev indviet 8. december 1949. Den havde plads til 200 gravsteder og var anlagt efter en tegning, udarbejdet af havearkitekt Johs. Throlle, København. I avisen stod:

Indvielsen af kirkegården fandt sted noget før beregnet på grund af et dødsfald på Langø. Da afdøde havde udtalt ønsket om at blive begravet på den ny kirkegård. Indvielsen foretoges af pastor Madsen, og efter første vers af salmen ”Se døden alle dage” indledede pastor Madsen højtideligheden med en tale om dødens høst. Efter talen indviede pastor Madsen kirkegården, idet han udtalte: Så indvier jeg da denne kirkegård i Kappel sogn ved Langø kirke. Derefter sang man sidste vers af samme salme.

Avisen mente, at når engang beplantningen var vokset til, ville Langø kirkegård blive en af de smukkest beliggende kirkegårde på Lolland. Men det var den jo allerede – som den ligger der med udsigt ud over Søndernor, Albuen og Langelandsbæltet.

Det syntes fru pastor Madsen også. Hun havde i dagens anledning skrevet et digt, som hun læste op ved den efterfølgende sammenkomst i Langø forsamlingshus. 

Hellige jord, indviet i dag – 
her skal de hvile, vor slægt, frem i tide
når striden er endt, når løbet er fuldendt,
når evigheden er blevet deres.

Når trætte hænder holdt op at virke,
når matte øjne ej mer kan skimte,
når alt det, der åndede liv og lys,
veg for dødens kuldegys,
da lægger vi jer i de dødes have,
da freder vi mildt vore kæres grave,
da vil vi pleje med nænsomme hænder,
den jord, der skærmer ven og frænder.

Og dér vil vi stå i kirkens ly
i vinter, i våren, ved kvæld og ved gry,
ja, her vil vi takke og her vil vi bede,
imedens vi om jeres grave frede.

Billedet til højre: Luftfoto af kirken og kirkegården taget i eftersommeren 1949.

I øvrigt hedder det fra 1949 ikke mere Langø kapel, men Langø kirke. Egentlig mente man med ”kapel” vistnok dengang, kirken blev bygget, en lille kirke, der ikke var selvstændig, men hørte under et større sogn. Men man mente også, at til en kirke hørte normalt en kirkegård. Derfor var Langø kirke først et kapel. Men nu hvor kirkegården var lagt til, var det altså en kirke.

Der skete også indvendige forandringer i kirken. Den havde før været malet med grøn limfarve. Oppe på væggen på begge sider af korbuen var med mørkere grøn farve malet et kløverblad i en cirkel af samme farve. 

Til højre for døren, når man kom ind, var en stejl trappe op til loftet. I efteråret 1949 var kirken blevet malet hvid og forsynet med et hvidmalet pulpitur, hvorpå harmoniet var anbragt. Det var blevet anskaffet i 1945 og havde midlertidigt været anbragt mellem kortrappe og nordlige sides kirkestole. Pulpituret gjorde, at trappen fik et ”knæk” og derved blev knap så stejl. Men stejl – det er den nu stadig. 

50 års jubilæum
Søndag den 16. september 1951 fejredes Langø kirkes 50 års jubilæum med festgudstjeneste kl. 14 i kirken, hvor biskop Halfdan Høgsbro prædikede over dagens tekst. Provst Odsbjerg, Søllested, og sognepræst Røgind, Vestenskov, overværede efter indbydelse højtideligheden.

Efter gudstjeneste var der kaffebord i forsamlingshuset for alle, der ønskede at være med. Her talte biskoppen, provst Odsbjerg, pastor Røgind og sognepræsten, Albert Madsen.
I anledning af jubilæet var der skænket en smuk syvarmet lysestage til kirkens alter.

Due-familien 3 – Sønnesøn: Ib Due
Ib Due, søn af Otto Due, blev født i 1937, og har boet på Vester Oddevej så godt som hele sit liv. Han er både blevet døbt, konfirmeret og viet i Langø kirke. Brylluppet stod i øvrigt en søndag, fordi svigerfar havde kødtur om lørdagen. Pastor Madsen vidste først ikke rigtigt, om det kunne lade sig gøre. ”Et øjeblik,” sagde han, da Ib og Lissi var for at aftale brylluppet, ”jeg skal lige høre, hvad min kone siger.” 

Også Ib Due gik i skole hver anden dag. Om søndagen gik han som alle andre børn på Langø i søndagsskole. Han husker ”negerdrengen” fra den tid: en sparebøsse med en sort dreng, der nikkede, når man kom en mønt i, som tak for bidraget til de fattige børn i Afrika.

I 40’erne blev der bygget forsamlingshus. Ligesom i sin tid med kirken blev der samlet ind til det, og ingen slap for at tegne en andel, når forsamlingshuskomiteen gik fra hus til hus. Enten gav man penge, eller også gav man arbejde. Det var i krigens tid, og på et tidspunkt blev der varslet byggestop. De huse, der ikke var rejsning på, måtte ikke bygges færdige. Det var der selvfølgelig på forsamlingshuset. Eller blev der meget hurtigt. 
Gadebelysningen blev der også samlet ind til. Når der var nok til en gadelampe, blev den sat op, og så fremdeles. Det blev kaldt ”lysforeningen”.
Ib Due har arbejdet i 22 år på Sukkerfabrikken. Hans kone, Lissi, passede i 13 år kirken. 

Den store restaurering
Man bygger ikke en kirke, og det er så det. Hele tiden sker der forandringer. Den store kakkelovn i Langø kirke erstattes i 1961 af et elektrisk varmeanlæg. Et ligkapel (nu nedrevet) tages i brug i 1962. Pastor Madsen, der ikke havde tænkt at blive præst andet sted, får en enstemmig anmodning fra Bornholm om at søge præsteembede i Hasle, kan ikke sige nej, og forflyttes dertil i 1964, efter 30 år som præst i Kappel og Langø. Frode Langballe efterfølger ham i 1965. Det gamle harmonium udskiftes i 1967 med et rigtigt orgel, leveret af Starups orgelfirma. Langballe flytter igen i 1968. Han kan fortælle, at i Langø var kirkegangen ringe, og at han oplevede at tage hjem igen med uforrettet sag flere gange. 

I 1969 tog man igen fat på indvendige forandringer i kirken. Det da nyvalgte menighedsråd vedtog at arbejde for at få opført en klokkestabel samt at få stole i stedet for kirkebænke. Det første skulle vise sig at blive et langsigtet projekt. Med hensyn til det andet blev der i 1971 rettet henvendelse til arkitekt Preben Thorsen, Birkerød, om istandsættelse af kirken, og han fremlagde på et menighedsrådsmøde i 1971 tegninger til omforandring af kirkestolene samt flytning af prædikestolen. 

Man vedtog at gå ind for forslaget. Prædikestolen, som oprindelig var anbragt på trappen op til alteret, blev flyttet ud i det sydlige hjørne. Dér havde før været en degnestol, med det tidligere alterbillede ovenover – det broderede klæde med ordene ”Mesteren er her og kalder ad dig”. Det blev nu hængt op i våbenhuset. Træværket var mørkmalet. Det blev nu malet i en lys grøn farve. Kirkebænkene blev ikke erstattet af stole. Thorsen fik en bedre idé: Bænkene blev skilt ad, ryggen blev savet igennem på langs og sat sammen igen på en mere rygvenlig måde, og sædet blev gjort dybere og fik hældning. Gulvet under bænkene blev udskiftet med klinker, og den stribede løber erstattet af en neutral sisalløber. 
I 1972 var restaureringen tilendebragt – og, tilføjes det i menighedsrådets protokol, med tilfredshed.

Kirkegården udvides
Allerede i 1970 havde Langø menighedsråd besluttet at købe grunden ved siden af kirkegården med udvidelse for øje. Grunden lå bag det hus, der engang, før 1901, havde været skole. Det blev dog ikke til noget med købet før i 1977, og det blev starten på den lange proces, der blev afsluttet i 1999 med bygningen af en klokkestabel. 

I 1978 blev en landskabsarkitekt kontaktet med henblik på at udarbejde en plan for den nye kirkegårdsjord. Foreløbig skulle arealet dog bare ryddes, og der skulle sås græs i det og sættes hegn op i det østlige skel. 

Næste skridt blev, at arkitekt H. Holme Hansen, Maribo, i 1979 udarbejdede en perspektivplan for hele området ved kirken. Men rigtig skred i sagen kom der først, da menighedsrådet købte huset ved siden af kirken i 1986, det der engang havde været skole. Huset blev revet ned, og grunden blev planeret. Siden blev der købt en del af den gadejord, hvor der engang lå en branddam, og som slet ikke kunne købes, fordi alle ejede den, så der måtte en ejendomsdom til.

Men her kom en uforudset forsinkelse ind: I februar 1989 modtog Nationalmuseet nogle interessante arkæologiske fund, samlet op på grunden lige øst for Langø kirke, en flintmejsel, en flintøkse og forskellige lerkarskår fra bondestenalderen (ca. 5000 år gamle). Alt tydede på, at der var rester fra en jættestue på stedet, og Nationalmuseet besluttede at foretage en udgravning. Der blev fundet yderligere en del oldsager, og der har helt sikkert ligget en jættestue. Udgravningen blev dog dækket til igen. 

Planerne for kirkegårdsudvidelsen gik i øvrigt i hårdknude på grund af de overordnede myndigheders uenighed om, hvordan den skulle se ud. Løsningen blev, at man ikke startede med at anlægge kirkegårdsudvidelsen, men først byggede et graverhus, som dels kunne rumme et offentligt toilet, dels af arbejdsmiljøgrunde var nødvendigt. Så måtte man se.

Graverhuset blev bygget. Det var ikke alle, der syntes, at det var lige kønt – dengang. Nu kan det vist ikke se anderledes ud. Siden blev der plantet nyt omkring kirken og anlagt små urnegravsteder. Men udvidelsen ligger stadig hen i græs.

Due-familien 4 – Oldebarn: Jan Due
Jan Due, født i 1965, er Ib Dues søn, fjerde generation Due på Langø, og er såvel døbt som konfirmeret i Langø kirke. Han bor i den nye del af Langø, som blev udstykket i 1963 og årene efter. Der blev bygget mange nye huse, Langø voksede, og der var masser af børn dengang. Langø skole var blevet lukket, så Jan gik i Kappel skole. Han kom i lære efter skolen, var derefter i Søværnet, og har nu i 14 år været ansat i udviklingsafdelingen på Nakskov Sukkerfabrik.

Også Jan gik i søndagsskole. Det var hos Gunnar Jacobsen og Ove og Inga Christensen fra Brugsen. Hvor hans far havde sagt hr. og fru, var det nu fornavn. Der var juletræ, der var fastelavn og tøndeslagning, og børnene – det var stadig så godt som alle mand af hus – fik mærker (stjerner) for hver gang, de kom. Men nu blev der også holdt børnegudstjeneste i kirken engang imellem. Bl. a. et år på Jans søster Janes fødselsdag. Og da blev der råbt hurra for hende i kirken!

Jan Dues mor, Lissi, var ”kirkekone”, dvs. at hun ringede, gjorde rent og passede til, når der var gudstjeneste mm. i kirken. Jan fik tjansen som ringerafløser, så han ved, at der skal nøjagtig 100 slag til, når der ringes morgen og aften og til gudstjeneste. Langø har altid haft det særlige, at ringningen begyndte på klokkeslettet, og ikke så den var færdig på klokkeslettet som i andre kirker. Og så ringer man sammen de tre gange til gudstjeneste på en særlig Langø-måde, første gang med tre bedeslag, anden gang med 2 x tre bedeslag og sidste gang med 3 x tre bedeslag.

I en del år var Viola Due, Jans grandtante, kirkekone. Hun kunne godt lide at lave lidt sjov. Hun havde en slags nissemaske. ”Kom skal I se julenissen ovre i kirken!” sagde hun til Jan og hans søskende. ”Hold nu øje med ham,” sagde hun og klatrede op ad trappen til loftet for at ringe, mens børnene blev nede i kirken. Et øjeblik efter at hun havde lukket lemmen i bag sig, blev den forsigtigt skubbet op igen, og et nissehovede tittede frem.

75 års jubilæum
”Hejs flaget på søndag – vi har fødselsdag!” Sådan lød opfordringen i en husstandsomdelt indbydelse til at komme til festgudstjeneste i Langø kirke søndag den 12. september 1976 i anledning af kirkens 75 års fødselsdag. Et til lejligheden oprettet børnekor indledte festgudstjenesten med at synge ”Hør, hvor kirkeklokken synger”, biskop Th. Græsholt prædikede, og kirken var stopfuld. 

Efter gudstjenesten var der fødselsdagskaffebord i forsamlingshuset for alle. Et særligt indslag her var udstillingen af de mange tegninger, som børn på Langø på opfordring havde tegnet. Emnet var: Kirkens fødselsdag. De bedste skulle præmieres. Så det blev alle. Præmien var en yoyo. Ingen havde vidst på forhånd, at stiftets biskop var en sand yoyo-mester. Men det demonstrerede han den eftermiddag i Langø forsamlingshus!

Også til 75 års jubilæet blev der skænket en gave til kirken, nemlig en ny alterdug. Det var også omtrent på denne tid, at flittige damer på Langø broderede et nyt tæppe til at lægge foran alteret.

Kom tro og kom glæde
Klokkestablen var ikke blevet glemt. I 1978 blev ønsket repeteret, og endelig, i 1997, blev det besluttet at bygge klokkestabel ved Langø kirke. Det var en mangeårig drøm, der gik i opfyldelse. Klokkestabelen blev bygget på Langø Bådeværft. 

Klokken havde hidtil hængt på kirkens loft. Og der fik den lov til at blive. A. P. Møllers Fond var så venlig at donere en ny klokke. Den blev støbt i Frankrig, og på siden af den står indskriften KOM TRO OG KOM GLÆDE – et citat fra den salme, som ”Lucia-pigerne” altid sang 1. søndag i advent, og som menighedsrådet valgte som et godt udtryk for, hvad klokken skal: kalde til tro og til glæde.
Klokke og klokkestabel blev indviet pinsedag 1999 ved en festgudstjeneste.

Og så videre…
Hvad der ellers skete? Man kan bladre årgangene af kirkebladene igennem og læse om fastelavnsfester indledt med familiegudstjeneste. Om forårsudflugter med madkurv. Om kirkens fødselsdag, som fejredes hvert år i september, 76 år, 77 år, år efter år. Om Hellig-tre-konger-gudstjenester. Om dengang kirken nær havde brændt, da en markbrand syd for kirken truede med at brede sig, men en snarrådig dame greb en skovl og fik forhindret ilden i at nå længere end en meter indenfor hækken. Om julekrybben, Josef og Maria og de andre, som kreative damer lavede og siden har været faste kirkegængere i december. Om store G-dag – gudstjeneste, gåtur og gule ærter. Sådan er der meget.

Da Langballe flyttede i 1968, var Aage Røgind, Vestenskov, vikar i seks år. Egentlig skulle præstestillingen have været nedlagt. Men folk på Langø ville det anderledes og fik trumfet igennem, at den blev opslået ledig. 16. marts 1975 blev undertegnede indsat som præst ved Langø kirke. 

I anledning af jubilæet er der bestilt en præstetavle med navnene på alle de præster, der har været ved kirken siden indvielsen i 1901. Der er plads til 14 navne endnu. Og selv om jeg har tænkt mig at slå pastor Madsens rekord, så er der jo alligevel lidt af en satsning i det fra menighedsrådets side – at der er til mange år endnu. 

Om 100 år er alting glemt, siger man. Nu er historien om de første 100 år skrevet ned. Og når kirken runder endnu 100 år, er der sikkert andre, der vil skrive om, hvordan fortsættelsen blev. Om dengang, for 100 år og en sommer siden, da de fejrede Langø kirkes 100 års jubilæum, og biskoppen prædikede, og 4. kl. fra Vestenskov skole havde udsmykket kirken, og 150 børn havde set dukketeater og spist kagekirke, og spillemændene havde spillet, og nede på havnen var der blevet serveret spidstegt gris og salat, og et talstærkt publikum havde klappet helt vildt af spillet ”Der var engang – på Langø”. Og solen havde skinnet den septemberdag for længe siden. ”Dejlig er jorden,” sang de. ”Prægtig er Guds himmel.” For det troede de på. 
De fleste af os vil være døde og borte og en erindring. Men kirken vil ligge der, klokken vil kalde. Kom tro og kom glæde! 

Due-familien 5 – Tipoldebarn: Kristoffer Due
Kristoffer, f. 1989, er søn af Jan, søn af Ib, søn af Otto, søn af Jens Due. Han går i 6. kl. i Vestenskov skole, for nu er Kappel skole også blevet nedlagt. Han spiller fodbold i Kappel Boldklub og er spejder.
Kristoffer er døbt i Langø kirke. Han har ikke gået i søndagsskole, for den var holdt op, da han blev født. Men han har gået til ”minipræst”, som den indledende konfirmationsforberedelse for 3. eller 4. kl. kaldes. Næste år skal han gå til rigtig præst.
Kristoffer har netop fået en lillesøster. Hun hedder Karoline – det samme som sin tipoldemor, Jens Dues kone. Ikke fordi hun er opkaldt efter hende, sådan er det bare blevet.

Historien om Langø kirke i 100 år er skrevet til Kirkeblad for sognene i Rudbjerg, efterår 2001, hvor den blev bragt i en let beskåret form. Deusuden har artiklen (minus de små stykker om Due-familien) været trykt i Lolland-Falsters Historiske Samfunds Årbog 2001 under titlen: Til menighedens brug og omsorg.

Kilder:
Kappel sognepræsteembedes arkiv: Liber daticus samt Embedsjournal 1882 ff.
Langø menighedsråds arkiv og protokoller.
Samtidige avisartikler, især Nakskov Tidende 16. september 1901: Langø Kapel og Skole indvies.



Billeder:
Annonce indrykket i Nakskov Tidende (i teksten)

Langø kirke bygges, ca. 1900. Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv

Foto af Langø kirke, fra ”Historisk Sognekort”, ca. 1910

Foto af Langø kirkes indre, også fra ”Historisk Sognekort”, ca. 1910. Prædikestolen var oprindeligt anbragt på trappen op til alteret. Messehagelen, som var en gave fra Nakskov kirke, hænger ved siden af prædikestolen. Læg også mærke til den store kakkelovn i hjørnet og den flotte petroleumslampe. Kirken stod med lysegrønne vægge dengang, og alt træværk var malet mørkt.

Hakon Viktor Graa, præst ved Kappel kirke 1887-1897

Niels Boling Hindhede, præst ved Kappel kirke 1898-1912, 1901-1912 tillige ved Langø kirke

Langø kirkes tillysningsbog, slået op på hvad der skulle meddeles Påskedag, 2. og 3. søndag efter påske og Store Bededag 1903.

Langø kirkes indre, få år før restaureringen i 1972. Der er endnu spor efter kakkelovnen i hjørnet.

En af tegningerne fra Langø kirkes 75 års fødselsdag, tegnet af Jan Due, dengang 11 år. 

Kirkegårdsudvidelsen med kirken i baggrunden, det nu nedrevne kapel til venstre, og den meget gamle skole til højre (ca. 1986)

Langø kirke, klokkestabel og graverhus, pinsedag 1999

Indskolingsbørn og børnehavebørn inviteret til Langø kirkes 100 års fødselsdag. Provsten skærer kagekirken for. 14. september 2001. 






Bibliotek


<- Forrige artikel
(Langø kirke i 100 år, første del)

Næste artikel ->
(Kristus på korset)


Oversigt over artikler

 

|Gudstjenester | Aktiviteter | Kirker | Adresser | Menighedsråd | Kirkegårde | Billeder | Bibliotek | Links|

Kommentarer til webmaster, Ib og Britt Walbum, kan sendes via walbum15@gmail.com