fyld fyld

Kappel - Langø  Vestenskov - Arninge

fyld
fyld fyld fyld fyld

Indhold

Forside - Bibliotek - Artikel

DNK-dag i Rudbjerg


Den 8. oktober 2002 holdt sognepræsterne i Rudbjerg op med at skrive i de håndskrevne kirkebøger. Nye oplysninger bliver fremover kun registreret elektronisk i en central database, som kaldes »Den Ny Kirkebog« (DNK). De gamle kirkebøger bliver dog fortsat opbevaret i sognene. 

Hvad betyder det for borgerne?
I store træk vil overgangen til »Den Ny Kirkebog« ikke mærkes af borgeren. Omlægningen er i alt væsentligt kun en intern ændring, hvor man tager ny informationsteknologi i brug. Så selv om det bliver en betydelig forandring for sognepræsterne og for folkeregistret, vil det ikke mærkes meget i borgerens almindelige hverdag. 

Fødsler og dødsfald skal fortsat anmeldes til sognepræsten i bopælssognet på gammeldags facon. Og når det drejer sig om dåb, konfirmation, kirkebryllup og begravelse sker der heller ikke nogen forandring i forhold til »brugerne«.

Nye attester
Efter DNK-dagen vil præsterne ikke udfærdige attester ved afskrift fra kirkebogen, men ved en udskrift fra det elektroniske DNK-system. Det skal ske på særligt attestpapir, sådan at man vil kunne skelne en original attest fra en fotokopi. 

Tidligere kunne attester kun udskrives i det sogn, hvor pågældende handling var registreret i kirkebogen. Efter det nye system kan man efter 8. oktober få udskrevet attester hos sin lokale sognepræst her i Rudbjerg kommune, selv om man er fødselsregistreret i Skagen og gift i Odense Domkirke. Men der er nogle begrænsninger, som gør, at det i mange tilfælde i 2002 og 2003 ofte vil være mest praktisk at henvende sig til sit registreringssogn, sådan som man har skullet hidtil. 
Attester kan udskrives fra det nye elektroniske system, hvis oplysningerne er grundregistreret i DNK; men det vedrører i Rudbjerg jo stort set kun børn, der er født efter 8. oktober.

Endvidere kan attester kun udskrives i bopælssognet, hvis vedkommende er blevet »verificeret«. »Verificering« vil sige, at kirkebogsføreren kontrollerer, at CPR-registrets personoplysninger er korrekte og komplette. Og hvis man er fødselsregistreret i Skagen, er det sognepræsten eller kordegnen i Skagen, der skal udføre denne opgave. Så den lokale sognepræst kan godt blive nødt til at vente nogle dage på, at kollegaen i Skagen får tændt computeren og sammenlignet med kirkebøgerne. Og i mellemtiden kunne man måske lige så hurtigt selv have bestilt den nye attest fra Skagen. 
Det nye system betyder ikke nogen forandring med hensyn til, hvem der kan få udstedt en attest. Det kan fortsat kun den, som attesten vedrører, eller en som har brug for attesten til retlig brug, herunder navneforandring. 

Fortsat fortrolige oplysninger
Nogle forestiller sig vist nok, at det nye system vil betyde, at der er offentlig adgang for alle og enhver, der er interesseret og har en computer med internetadgang. Men sådan bliver det ikke. Oplysningerne i kirkebøgerne er fortsat fortrolige, og bliver først frigivet, når de vedrører personer, der er mere end 110 år gamle. 

Til den tid vil slægtsforskere og andre få lettere ved at søge oplysningerne om personer, men indtil da er oplysningerne i princippet kun tilgængelige for kirkebogsførerne og de personer som det vedrører. Og der er opstillet ret skrappe sikkerhedskrav for at undgå, at uvedkommende kan komme ind i systemet. 

Navneændringer
Efter det nye system skal sager om navneændring som udgangspunkt behandles i ens bopælssogn. Og borgere i Rudbjerg skal altså efter 8. oktober aflevere en eventuel anmeldelse til den lokale sognepræst. 

Hvis man ikke er sikker på, at man er verificeret, vil det dog indtil udgangen af 2003 i praksis nok være det bedste at henvende sig til det sted, hvor man er fødselsregistreret. 

Alle oplysninger ét sted
Tidligere kunne oplysningerne være spredt i mange forskellige kirkebøger. Fødslen kunne være registreret i ét sæt kirkebøger og dåben i et andet sæt. Der skulle dog altid være overensstemmelse med de to sæt kirkebøger. Konfirmation kunne være registreret et andet sted, vielse et tredje sted, dødsfald et fjerde sted. Derfor kunne samme person godt optræde under forskellige navne i forskellige kirkebøger, da ændringer ikke automatisk blev overført til alle de steder, hvor vedkommende var omtalt. 

Efter det nye system bliver alle oplysningerne samlet ét sted, i en stor elektronisk database, der er knyttet sammen med CPR-registret. Så alle de relevante kirkebogsoplysninger om en person bliver nu samlet. Og hvis der sker ændringer, f.eks. navneændringer, bliver personoplysningerne automatisk opdateret alle steder. Ikke bare hos personen selv, men også hos andre personer, som vedkommende har relationer til. Hvis man har børn, bliver ens navn i forældrefeltet hos børnene også ændret. 

Under det nuværende system vil eksempelvis oplysninger i forældrefeltet normalt kun blive ændret, hvis man kommer og anmoder om at få det ændret og kan forelægge dokumentation for eksempelvis en navneforandring hos ens moder. Men efter det nye system vil navneforandringer automatisk også optræde i forældrefeltet i børns dåbsattester. 

En fødsel efter det nye system
I dag får barnet normalt et CPR-nummer allerede ved fødslen på sygehuset. Og det bliver kædet sammen med forældrenes CPR-numre, eller i det mindste moderens. 
Når fødslen derefter anmeldes til sognepræsten, skal han eller hun kun kontrollere, at oplysningerne ser rigtige ud på grundlag af de foreviste attester. Men forældrenes navne er allerede i systemet, såfremt de er verificeret. Og præsten skal derfor ikke skrive navne ind, men kun klikke OK i et felt på computerskærmen. Og derefter er den fødsel registreret. 
Oplysningerne ligger ikke på præstens computer, men i den centrale database. Og forældreoplysningerne er de oplysninger, der på forhånd er tastet ind i systemet. Hvis der senere sker ændringer, f.eks. at moderen ændrer navn, vil disse ændringer også blive overført til oplysningerne om barnet i DNK-systemet. 

Hvis barnet om 20 år skal have en ny attest og til den tid bor i Odense, er det ikke nødvendigt at henvende sig til sognepræsten i Rudbjerg, for oplysningerne ligger ikke i Rudbjerg, men i den centrale database. Og derfor kan man nøjes med at henvende sig til det lokale kirkekontor. Det har dog nok kun åbent mandag til fredag kl. 9-13, hvor en landsbypræst ofte kan ringes op på skæve tidspunkter. Så serviceforbedringen er her måske ikke helt entydig. 

Tidsplanen for DNK
Det meste af det forberedende arbejde er udført nu. Og alle programmer er udviklet og i funktion. 
Det er dog ikke sådan, at hele landet skifter til det nye system på en bestemt dato. Her i stiftet er Nykøbing F. og Nakskov allerede startet. Endvidere er alle sogne på Falster startet i 3. kvartal i indeværende år. I 4. kvartal bliver det sognene på Vestlolland. Og sognene i Rudbjerg følges ad, så de alle har samme dato: 8. oktober. 

De sidste steder i landet bliver koblet på DNK-systemet i 4. kvartal 2003, og hvis tidsplanen holder, er hele landet koblet til det nye system fra nytår 2004. Sønderjylland har dog fortsat sit eget system. 

Hvem betaler?
Da DNK-systemet er den grundlæggende civilregistrering her i landet, skulle man forvente, at systemet blev betalt af Indenrigsministeriet. Men det er ikke tilfældet. Systemet er betalt af Kirkeministeriet over landskirkeskatten (fællesfonden). 

Indtil videre har oprettelsen af det nye system stort set ikke kostet kirkeskatteyderne i Rudbjerg noget. Sognepræsternes nye computere er betalt af Kirkeministeriets fællesfond. Det samme gælder oprettelsen og driften af telefonforbindelserne (først ISDN og derefter ADSL). 
Præstekontorerne har i et vist omfang skullet have nye borde, som er beregnet til IT-arbejde. Det er betalt af de lokale præstegårdskasser.

Og præsterne har skullet bruge noget tid på at uddanne sig i det nye system og verificere oplysninger tilbage til 1969/1960. Men det har økonomisk set været gratis, da de ikke har fået ekstra løn for det ekstra arbejde. 

Og til gengæld spares der penge til nye kirkebøger. Der har i hvert sogn normalt skullet købes nye bøger hvert tiende år, og de har kostet 6.-8.000 kr. Og der spares løn til kirkebylærerne, som har ført det andet sæt kirkebøger. Her spares 3.-5.000 kr. pr år pr. sogn. 
Kirkeministeriets fællesfond har været noget belastet af ekstraudgifterne, selv om budgetterne vist nogenlunde er overholdt. Så det kan godt være, at Kirkeministeriet vil forsøge ved førstkommende lejlighed at få skubbet nogle af driftsudgifterne over på de lokale kasser. 

Kommer det til at virke?
Man har før hørt om nye edb-systemer, som man forventede sig meget af, men i praksis viste sig ikke at kunne leve op til løfterne. DNK-systemet er dog allerede taget i brug flere steder, og jeg har ikke hørt om problemer i den sammenhæng. Så man kan vist roligt gå ud fra, at det vil komme til at fungere uden større problemer.
Der er dog en mellemfase på 2 år, i 2002 og 2003, hvor systemet ikke kan fungere fuldt ud på grund af den valgte startmetode, hvor sognene går over til det nye system én for én. Men efter nytår 2004 vil det nye system være taget i brug over hele landet. 

Holger Villadsen (artikel i Kirkeblad for sognene i Rudbjerg, efterår 2002) 





Bibliotek


<- Forrige artikel
(Kirkeblad for sognene i Rudbjerg i 25 år)

Næste artikel ->
(Thorvaldsen eller Ringnis?)

Oversigt over artikler

 

|Gudstjenester | Aktiviteter | Kirker | Adresser | Menighedsråd | Kirkegårde | Billeder | Bibliotek | Links|

Kommentarer til webmaster, Ib og Britt Walbum, kan sendes via walbum15@gmail.com