fyld fyld

Kappel - Langø  Vestenskov - Arninge

fyld
fyld fyld fyld fyld

Indhold

Forside - Bibliotek - Artikel

En historie fra Arninge


Studerende ved Historisk Institut på Århus Universitet, Lisbet Brund, er stødt på en interessant historie, der har sit udspring i en af de tidligere præster ved Arninge Kirke. Hun har arbejdet med Danske Kancellis supplikprotokoller og afgrænset sit emne til Lolland-Falster og omliggende øer. Det følgende handler om en bestemmelse i Kongeloven og om præsten Gjort Gregersen Sidelmand.

Vi kan i Danmark "bryste" os af at have været det land i Europa, hvor et enevældigt styre var gennemført mest konsekvent. Den danske enevælde varede fra 1669, hvor Kongeloven, som blev udarbejdet af Peter Schumacher (Griffenfeld), og som var færdig i 1665, blev beseglet, og sluttede da de første spadestik til vort demokrati blev taget med indførelsen af Grundloven i 1849. 
I Kongeloven stod nedfældet, at den regerende konge over den dansk-norske helstat havde uindskrænket magt; han kunne bl.a. udnævne og afskedige embedsmænd, havde ret til at føre krig, og til at styre kirken. Det kan lyde som vel mange forpligtelser at lægge på en enkelt mands skuldre, men heldigvis havde de skiftende god hjælp af folk i kabinettet, og fra folk ansat i Danske Cancellie.

Som borger i Danmark havde man ret til at henvende sig til kongen, hvis man følte sig uretfærdigt behandlet: En fæstebonde kunne, hvis han havde det rette mod, klage til kongen over en uretfærdig behandling fra herremandens side, eller man kunne bede om benådning, hvis man mente, man i en sag var dømt uretfærdigt, eller for hårdt. Pligt til at henvende sig havde man bl.a. i skifterets- og arvesager, og netop en sådan sag var årsag til, at en sognepræst fra Sandby og Vrangstrup menigheder på Sjælland i 1772 henvendte sig til landets øverste myndigheder.

Der var helt fastlagte formaliteter omkring en sådan henvendelse som foregik skriftligt i en supplik, en bønskrivelse. Afsenderen var supplikant. Suppliken skulle være udformet i passende, ærbødige vendinger, og kunne man ej selv skrive, måtte man hente hjælp hos den lokale skriver, som i de fleste tilfælde var stedets præst. Herefter skulle skrivelsen passere stiftsprovstens eller amtmandens skrivebord til underskrift, inden den gik videre til København.

Supplikanten fra Sandby og Vrangstrup, sognepræst Hans Sidelman, ville sikre sig og sine søskende retten over en uaffordret arvelod efter deres far, sognepræst i Arninge Sogn på Lolland, Giorth Gregersen Sidelman, som var død i 1758. Hvis rette arving, som i dette tilfælde var en bortkommen søn, ikke havde meldt sig inden 15 år efter at skiftet var opgjort, ville arven ifølge Danske Lov fra 1683 tilfalde kongen, altså statskassen.
Den bortkomne søn, om hvem suppliken fortæller, at han var "staaet til Søes" allerede inden faderens død, må endnu have været umyndig i 1758, for sognepræst Gregers Jensen fra Syllested, Schoulenge og Gurrebye på Lolland og dennes hustru Margrethe Bützow stod opført som værger for den faderløse dreng. Med dette værgemål fulgte ifølge Danske Lov forpligtelsen til at "udbringe Indkomsten af Myndlingens Formue det høieste skee kan". En værges fornemste opgave i forhold til sin myndlings jordegods var altså at sørge for at midlerne ikke formindskedes. Der skulle med andre ord forvaltes med ansvar. Man kunne ikke, som præsteparret her, tage formuen til sig som sin egen, men denne historie viser at præsteparret fra Syllested, Schoulenge og Gurrebye var faldet for fristelsen til at lade pengene indgå i opførelsen af en ny præstegård efter en brand 4. juli 1768. Arven var dermed klinet ind i den nye præstegård.

I 1772, da Giorth Gregersen Sidelmans søn Hans Sidelman søgte kancelliet om at få råderet over broderens arvelod, var præsten fra Skovlænge død, og hans enke sad i vanskelige omstændigheder med tre uforsørgede børn i Nakskov. I kancelliet afgjorde man sagen på den måde, at Margrethe Bützow fik besked på at tilbagebetale arvelodden på 77 Rigsdaler, 3 Mark og 15 Skilling til arvingerne – der måtte stille "vedbørlig kaution" for det tilfælde, at den borteblevne bror måtte dukke op, inden de 15 år var gået – mens hun slap for at betale de renter, der var løbet på. Afgørelsen faldt 15. januar 1773. Med kongens underskrift!


Gjort Gregersen Sidelmand
- præst nr. 9 i Arninge kirke efter reformationen


I P. Rhode: "Samlinger til de danske Øers Laalands og Falsters Historie" i J.J.F. Friis' udgivelse fra 1859 omtales Gjort Sidelmand således: "Hr. provst Gjort Sidelmand, født i Gloslunde 1693 eller 94. I hans unge dage var han hos magister Kaalund i Rubbelykke, for af ham at øves i levemåde og prædiken og da han af cancelliråd Ahlefeld 1724 var kaldet til dette sted, tog han præsteenken sammesteds tilægte. Hans anden ægtefælle var Anne Marie Kjerulf fra Konradsborg, som døde uden børn, 5 år efter ham. Af hans børn i første ægteskab blev en datter gift med hr. Seidelin i Gloslunde, en anden med degnen Thirsted i Vindeby; en søn blev præst i Sandby i Sjælland. Hr. Gjort døde 1758."

Rohde giver også denne historie videre: "I anledning af dette hans navn fik engang en af hans herredsbrødre, som sov en nat i hans præstegård, dette besynderlige indfald, at stå op med solen og sige de i huset syslende piger, at der var gjort i sengen, hvilket pigerne forstod således, at lagnerne burde tørres, idet de ej huskede på, at præsten i sengen hed Gjort."


C.C. Haugner nævner i beskrivelsen af kirken i "Sønder Herreds Historie, Topografi og Statistik" fra 1924, at sognepræsten Sidelmand i en beskrivelse af 1755 fortæller, at der, da han kom til kaldet, hang et gammelt Maria-billede i koret, men det var så medtaget, at der tid efter anden faldt et stykke af, og det blev derfor nedtaget og kasseret. (I Nationalmuseets beskrivelse af Arninge kirke omtales dette billede som en altertavle, formentlig den katolske alterprydelse, ifølge præsteindberetning 1755 fjernet fra korvæggen på grund af brøstfældighed.) 

Haugner nævner også, at der i koret hænger en tavle med præsterækken, og at den er en noget ufuldstændig gengivelse af en fortegnelse over præster til Arninge menighed siden reformationen, som fandtes i Arninges første kirkebog. Om Hr. Giort Sidelmand står her, at han er født i Gloslunde præstegård 169?, blev præst 1724 og provst i Sønderherred efter magister Nicolaj Eddinger i Vestenskov, som resignerede provstiet 1741 den 8. marts. 

Der er to kirkeklokker ophængt i klokkestabelen på Arninge kirkegård, en mindre fra 1645, og en større fra 1728. På denne sidste er foruden en indskrift med årstal, sted og klokkestøberens navn og "Ære være Gud i det højeste" en indskrift med navnene på kirkeejeren Hans Landorph, som ifølge førnævnte præsteindberetning fra 1755 var klokkens giver, og præsten Giordt Gregersen Sidelmann.

Lisbet Brund (artikel i Kirkeblad for sognene i Rudbjerg sommer 2004)




Bibliotek


<- Forrige artikel
(Valg til menighedsråd 2004)

Næste artikel ->l
(Kappel kirkes våbenhus)

Oversigt over artikler

 

|Gudstjenester | Aktiviteter | Kirker | Adresser | Menighedsråd | Kirkegårde | Billeder | Bibliotek | Links|

Kommentarer til webmaster, Ib og Britt Walbum, kan sendes via walbum15@gmail.com