fyld fyld

Kappel - Langø  Vestenskov - Arninge

fyld
fyld fyld fyld fyld

Indhold

Forside - Bibliotek - Artikel

Kirkeblad for sognene i Rudbjerg i 25 år 


Ind under jul, i december 1977, udkom Kirkeblad for sognene i Rudbjerg for første gang. Foruden et gudstjenesteskema på midtersiderne var indholdet et juledigt af Nelly Højlund (daværende præst i Arninge-Tillitze), en artikel om Kaj Munk i 80 året for hans fødsel af Viggo Larsen (daværende præst i Gloslunde-Græshave-Dannemare), en side lokalstof til hvert af de dengang fire pastorater, en fortælling for børn på bagsiden om stjernen, skrevet af Birgitte Villadsen og tegnet af hendes søster Søs, alt sammen indledt af en varedeklaration og en brugsanvisning på det nye blad af Holger Villadsen. 

Således blev det nye kirkeblads linie smukt repræsenteret: Det var en af de grundlæggende idéer, at alt stof skulle skrives af lokale (dog ikke nødvendigvis præsterne!) og til bladet. Kirkebladet skulle ikke redigeres med saks og lim, sådan som det var (er) en del brugt med kirkeblade. En anden idé var, at samarbejdet skulle være med basis i en naturlig og i andre henseender allerede etableret enhed, nemlig kommunen. 

Starten
Nu, 25 år efter, går det vel an at åbne arkiverne for offentligheden! Historien starter med, at Vestenskov menighedsråd på et møde 1. december 1976 drøftede et forslag fra Holger Villadsen om at lave et kirkeblad med mere lokalt stof end det daværende kirkeblad, som blev udgivet i et samarbejde mellem 33 sogne. Det var – som nogle måske vil erindre – en 4 siders tryksag med fælles indhold, bortset fra et lokalt hoved på forsiden og lokalt stof på bagsiden. Der blev fremlagt forskellige muligheder: et blad for Vestenskov alene, et blad fælles med Kappel-Langø, et blad for sognene i Rudbjerg kommune. 

Det blev den sidste mulighed, der blev arbejdet videre med. Bladet skulle være ens for alle sogne, det skulle udkomme hver anden måned, og det skulle være på 12 sider. 

Alle menighedsråd fik et brev om forslaget. Det blev ikke særlig positivt modtaget. Menighedsrådene i Gloslunde-Græshave-Dannemare skrev tilbage: ”Der var ingen særlig begejstring for forslaget.” Man foreslog dog et møde, hvor man kunne få svar på de ting, som forekom uklare. Langø menighedsråd svarede positivt og havde også udpeget et menighedsrådsmedlem som medlem af et udvalg, som ”vi tænker os nedsat til at finde frem til det rigtige kirkeblad”. Arninge menighedsråd frarådede at starte et kirkeblad på kommunebasis og henstillede til præsterne i pågældende område, at man skrev i det nuværende kirkeblad. Præsten forbeholdt sig sin stilling. De øvrige menighedsråd må have svaret telefonisk: Vestenskov var positiv, Kappel ligeså, Tillitze var betænkelig, men ville godt være med, hvis der ellers var enighed. I hvert fald fulgtes forslaget om, at der blev indkaldt til et møde.

Det fandt sted 12. april 1977, hvor man blev enige om, at der skulle arbejdes videre med planerne. På et efterfølgende møde 2. maj blev der udarbejdet et forslag til endelig stillingtagen. 
Og det var åbenbart det, der skulle til. Samtale fremmede også dengang forståelsen. Der indløb positive svar fra alle menighedsråd, og 19. oktober 1977 holdtes det første møde i noget så fornemt som ”Repræsentantskabet for Kirkebladet i Rudbjerg kommune”. Det bestod som i dag af en repræsentant fra hvert af de otte menighedsråd samt præsterne. På mødet blev det besluttet, at første nummer skulle udkomme ca. 15. december 1977 og derefter hver anden måned, budgettet, som i 1978 var på 18.150 kr. (mod i 2003 på 80.000 kr.) blev forelagt og godkendt, og næste møde blev fastsat til 6. marts 1978. 

Format og farver
Bladets format var lidt mindre i 1977 end i dag. Hele forsiden var et billede, hvor teksten var trykt oveni, så billederne blev valgt med henblik på (og fotograferet til), at der var plads til teksten et passende sted, der ikke ødelagde billedets helhed. Rudbjerg kommunes byvåben hørte med i teksten – med byrådets skriftlige godkendelse!

Med vinternummeret 1989/90 skiftede kirkebladet format til A4, og samtidigt begyndte det at udkomme kvartalsvis. Også en anden ændring er sket: Det første nummers forside var et foto af Arninge kirke set fra øst, det samme motiv som er valgt til dette ”jubilæumsnummer”. Men nu i farver!
Det med farverne var en fortsat roman på repræsentantskabsmøderne i en årrække. Nogle syntes, at det var så enkelt og smukt uden farver, og at netop de sort-hvide fotos fik kirkebladet til at skille sig positivt ud fra alle de reklametryksager, man fik ind ad brevsprækken. Andre mente, at farver ville gøre bladet for dyrt. Og atter andre ville bare gerne have farver på. 
Det endte i 1997 med en beslutning om, at der i hvert fald skulle være 4 farvesider pr. nummer. Ingen er heller i dag i tvivl om, at det absolut var en forbedring. Desuden har den tekniske udvikling gjort den økonomiske forskel mellem farver og ikke-farver ret ubetydelig. 

Og apropos den tekniske udvikling: I 1977 blev manuskriptet afleveret maskinskrevet og dernæst sat på traditionel bogtrykmaner. Så vandt computeren indpas, og manuskriptet blev afleveret på diskette. Nu mailer vi det lige. 

Hvis nogen tænker, at det så nok ikke varer længe, inden kirkebladet slet ikke bliver trykt i papirudgave, så er der til evt. beroligelse ingen planer om det. Men det ene pastorat er dog på nettet med egen hjemmeside. 

Hvordan man meddeler sig
Som følge af en ny lov i 1995, som bestemte, at alle menighedsrådsmøder skulle offentliggøres med sted og dato, kom i en ny rubrik til: Opslagstavlen, hvor det kunne ske. Samme lov bestemte, at menighedsrådet hvert år i forbindelse med budgetmødet skulle aflægge en årsberetning. Så indførte vi i kirkebladet de skriftlige årsberetninger, som nu kommer i forårsnummeret. 
Sommernummeret 1978 kom det første særnummer. Det var på 16 sider og indeholdt foruden gudstjenesteoversigt og lokalstof en beskrivelse af kommunens 8 kirker. Siderne med kirkebeskrivelserne blev derefter direkte overført til den kirkepjece, som opnåede at komme i flere oplag og udgaver. 
Ved særlige lejligheder er kirkebladet kommet som et temanummer, f.eks. om Dannemare kirke, da kirken genåbnede efter restaurering og udsmykning, og igen i anledning af dens 100 års jubilæum, og ligeså da Langø kirke blev 100 år. 

I de første årgange var gudstjenesteoversigten trykt i skemaform på midtersiderne, lige til at tage ud og sættes på kirkernes opslagstavler. I 1981 blev skemaet flyttet til bagsiden og fik dermed halv størrelse. Men i længden blev det utilfredsstillende, at det ikke umiddelbart fremgik af den, hvornår der var hverdagsgudstjeneste o. lign. Derfor blev den i 1989 ændret til en kalender, hvor såvel gudstjenester som møder og koncerter og alt det andet, der foregår, er med. Men stadig sådan, at der er yderligere oplysninger om de forskellige aktiviteter på lokalsiderne. Og det drøftes jævnligt, om det er den bedste form, vi har nu, eller om vi skal finde på noget andet. 

Lokalhistorie i vid forstand
En god del af det, der skrives om i kirkebladet, er selvfølgelig noget i relation til kirken, fra aktuelle emner i den kirkelige debat til artikler om kirkernes historie. De sidste kunne samles til en hel bog hver om kirkerne. Men der har også været god tradition for andre lokalhistoriske artikler. Her har der alle årene været et fint samarbejde med Rudbjerg Lokalhistoriske Arkiv. 
Det er i sig selv et stykke spændende lokalhistorie at læse de 25 årgange kirkeblade igennem. Man kan også blive helt vemodig: Mange af dem, der har skrevet og er skrevet om, er ikke mere. ”Både – og” hed et interview med Langø menighedsråds formand gennem en menneskealder, bådebygger Gunnar Jacobsen. Socialudvalgsformand Ejgil Mortensen (Vestenskov) skrev om: ”Når jeg bliver gammel…”. Arne Jensen, Kappel, gjorde sig ”Tanker op til et menighedsrådsvalg”. ”Om livet på Albuen” blev nedskrevet fra et bånd, hvor Eddy Gunnersen fortæller. ”Forår og Danmark frit” af Niels Otto Jensen, Tillitze. Et debatindlæg fra Povl G. Due, Græshave: ”Tanker ved en gudstjeneste”.
Jeg har dog valgt at lade fremtiden = børnene i kirken komme til udtryk i billederne på disse sider: Fra efteråret 1991 et billede til en artikel om forandring og udfordring: ”Same procedure as last year?” – barnecyklen parkeret op ad kirkens mur. Og fra det første nummer i december 1977 englen, tegnet af Nicoline fra Langø, som skulle ønske alle en glædelig jul og et godt nytår. 

Et samarbejdsprojekt
Der tales for tiden meget om samarbejde mellem sogne, og der holdes i november 2002 en stiftsdag for menighedsrådene om emnet, foranlediget af et udspil, der er kommet fra et såkaldt ”forenklingsudvalg” under Kirkeministeriet. Samarbejdet om kirkebladet er et eksempel på et gammelt samarbejde, som har vist sig godt og selvfølgeligt. Men det krævede altså en vis stædighed at få det fra start. 

Artikel i Kirkeblad for sognene i Rudbjerg vinter 2002-2003 af Birgitte Villadsen





Bibliotek


<- Forrige artikel
(Hvordan gik det så med menighedsrådsloven?)

Næste artikel ->l
(DNK-dag i Rudbjerg)

Oversigt over artikler

 

|Gudstjenester | Aktiviteter | Kirker | Adresser | Menighedsråd | Kirkegårde | Billeder | Bibliotek | Links|

Kommentarer til webmaster, Ib og Britt Walbum, kan sendes via walbum15@gmail.com