fyld fyld

Kappel - Langø  Vestenskov - Arninge

fyld
fyld fyld fyld fyld

Indhold

Forside - Bibliotek - Artikel

Men Kappel kirke blev ikke revet ned


Det er en velkendt historie i Kappel og omegn, at egentlig skulle kirken ikke have ligget der i dag. Den skulle have været revet ned i 1570, lidt over 100 år efter at den var blevet bygget. Hvorfor den skulle det og alligevel ikke blev det? Det er muligvis en historie om egenrådighed, om modvilje overfor magter og myndigheder, og om deraf følgende ulydighed. Det er ikke til at vide, men man kan have sine anelser.

Det er en udbredt antagelse blandt historikere, at middelalderkirkerne i Danmark blev bygget af de store jordejere. Det holder i hvert fald ikke stik, hvad Kappel kirke angår. Af den enestående brevsamling, der er bevaret i arkiverne om kirkens tidligste historie, fremgår det, at den blev bygget som kapel kort før 1464 på foranledning af bønder og menige sognefolk i den vestlige del af Vestenskov sogn: Vesternæs, Knubbeløkke og Sjunkeby. Christian I gav i et brev, dateret Jacobs dag 1464, tilladelse til, at det kapel, som man var begyndt at bygge, måtte bygges færdigt. Betingelsen var dog, at det ikke måtte blive sognepræsten i Vestenskov til nogen økonomisk skade. 
Året efter skrev Dorothea, Christian I’s dronning, at kapellet ikke måtte bygges længere, end det da var, og at det ikke måtte forsynes med tårn.
Men sognepræsten i Vestenskov, som hed hr. Claus Paffue, var langt fra tilfreds. Han blev ved med at skrive klagebreve, til konge og til bisp. Det gik ham åbenbart alt for nær med det kapel ude på Vesternæs, og især at indtægter (man havde brugerbetaling for de kirkelige serviceydelser dengang) gik hans næse forbi. Odense-biskoppen Mogens Krafse, under hvis stift Lolland dengang hørte, måtte i 1472 skrive til sognefolkene og indprente dem, at de skulle søge deres rette sognekirke (= Vestenskov) til gudstjenester, dåb og nadver, og at de ikke kunne holde messer i deres kapel uden sognepræstens samtykke og uden i øvrigt at give ham løn derfor, og den skulle være hans ”rette sogneprovent” og ikke mindre. Og det havde de bare at rette sig efter, ”under kirkens dom”. 
Sådan fortsatte brevvekslingen i årevis. Klager fra præsten, stadfæstelse af rettigheder fra kongen samt formanende ord om at give præsten, hvad hans var.

I 1570 må grænsen åbenbart være blevet nået. Frederik II skrev til lensmanden på Aalholm og bad ham foranledige på det allerførste, at kapellet blev nedbrudt. Han var kommet udi forfaring, som han skrev, at der skulle holdes megen misbrug og afgudsdyrkelse ved det på grund af den helligkilde, som var i nærheden. 
Hvad der derefter skete, ved man ikke. Men scenen kan have været: Lensmanden smed, hvad han havde i hænderne, lod spænde for vognen og drog vestpå for at videregive kongens ordre. Bønderne påhørte den. Han kørte vel snart hjem igen, kan de have tænkt. Og om vi skal have vores egen kirke eller ej, det skal vi nok selv bestemme. 
Kapellet ligger der i hvert fald endnu og endda har navn efter det, det blev bygget som: Kappel kirke. 


Dette billede af Kappel kirke, set fra nord, en overskyet dag, giver et nogenlunde indtryk af, hvordan Kappel kirke har set ud i 1500-tallet. Sandsynligvis har den dog ikke været kalket hvid, men har stået med de rå røde sten. Tagrytteren er senere. (Foto: René S. Hansen og Matias F. Knudsen fra deres konfirmandopgave: Kappel kirke i billeder og tekst)

Birgitte Villadsen (artikel i Kirkeblad for sognene i Rudbjerg, forår 2002)




Bibliotek


<- Forrige artikel
(Alter partiet i Kappel kirke)

Næste artikel ->
(Status på Den Nye Salmebog)


Oversigt over artikler

Klik på billedet for større version.

 

|Gudstjenester | Aktiviteter | Kirker | Adresser | Menighedsråd | Kirkegårde | Billeder | Bibliotek | Links|

Kommentarer til webmaster, Ib og Britt Walbum, kan sendes via walbum15@gmail.com