fyld fyld

Kappel - Langø  Vestenskov - Arninge

fyld
fyld fyld fyld fyld

Indhold

Forside - Bibliotek - Artikel

Status på Den Nye Salmebog


I marts 2000 blev Forslag til Ny Salmebog efter 7 års kommissionsarbejde sendt ud til høring. I forhold til den nuværende salmebog var 117 nye salmer foreslået optaget, mens 126 ikke var med. Resten af forslagets i alt 767 salmer var de "gode, gamle" salmer. Nogle let revideret, andre - de mest kendte og sungne - som man kender dem.

I det følgende års tid blev der landet over holdt et utal af sogneaftener, gudstjenester med afprøvning af nye (og gamle) salmer, foredrag, studiekredse og salmesangsaftener. Der blev skrevet artikler, debatindlæg og læserbreve med synspunkter, der spændte fra almindelig tilslutning til stor harme. Alle interesserede kunne indtil udgangen af juli 2001 sende kommentarer og reaktioner til Kirkeministeriet. Masser af enkeltpersoner, menighedsråd og andre forsamlinger benyttede sig af det. Der indkom over 1600 høringssvar, de fleste fyldige og på mange sider.

Derefter har salmebogskommissionen efter anmodning fra kirkeministeren været samlet igen for at tage stilling til kommentarerne og udarbejde sit endelige forslag til ny salmebog med henblik på kgl. autorisation til brug i folkekirken. Dette reviderede nye forslag bliver afleveret i løbet af foråret. Hvis alt går som planlagt, vil der udkomme en ny salmebog i 2003.

Men skal vi slet ikke have en ny salmebog alligevel?
Den nye kirkeminister meldte straks efter sin udnævnelse ud med, at hun slet ikke syntes, det var nødvendigt med en ny salmebog. Den gamle var god nok, der lå ikke noget folkeligt krav bag en ny, og desuden var der økonomien at tænke på.

Den udmelding vakte berettiget opsigt og en del debat. Foreløbig er det endt med, at ministeren vil tage endelig stilling, når hun har set det reviderede nye forslag og har talt med biskopperne.

Den "gamle" salmebog er fra 1953. Der er 754 salmer i den, og af dem er 25 fra 1900-tallet. Resten er ældre og meget ældre. Det er fint, at vi i Danmark har en gammel salmesangstradition. Men der er noget galt, hvis man tror, at vi på salmesangens område kan nøjes med, hvad der blev digtet for 100 år og mere siden. Traditionen skal løbende fornys - ellers dør den. Alle de nye salmer, som er kommet til og blevet indsunget gennem familiegudstjenester og børnekor osv. - de skal også have plads i salmebogen.

Jamen, hvad med min konfirmationssalmebog?
Der er mennesker, der med rette har meget ømme følelser over for deres konfirmationssalmebog. Det har jeg f. eks. - mest fordi min far (og præst) har skrevet mit konfirmationsvers i den. Den kunne jeg aldrig drømme om at smide ud. Men derfra og til at synes, at der af den grund ikke skulle komme en ny salmebog nogensinde, er der godt nok for langt.

Det vil de fleste nok også mene. Jeg kan være ude for til begravelsessamtaler, at den "konfirmationssalmebog", der er fundet frem og fundet salmeønsker i, er den endnu ældre fra før den nuværende. Men vi plejer alligevel at finde ud af det. Og sådan vil det også ske i fremtiden.

Ikke noget folkeligt ønske?
Det er blevet sagt i den ophedede debat, at der aldrig havde været noget ønske fra "folket" om en ny salmebog. Det er mildest sagt ikke rigtigt. Siden 70'erne er tillæg udkommet i en lind strøm, og utallige er de fotokopierede ark med nye salmer, man har måttet døje med. Hvis det ikke er udtryk for folkeligt ønske om nye salmer, så ved jeg ikke, hvad det ellers er. Det må være på tide at sige: Her er vi nået til nu. Nu skal vi have en salmebog til os, der lever i dag - og især til vore børn og børnebørn. Skal de lede fortvivlet i deres fine konfirmationssalmebog og opdage, at 1) faktisk alle salmer er skrevet i 1800-tallet og før, og at 2) ingen af dem, de også var så glade for, da de gik til præst, minipræst eller spejder, er med? Og derfor kan der heller ikke "bare laves et tillæg".

Økonomien?
Det har været nævnt, at det vil blive en mega udskrivning, hvis alle kirker skal udskifte deres salmebøger. Dertil er at sige, at en del kirker faktisk har holdt sig tilbage med at udskifte gamle, slidte salmebøger med indbindinger i opløsning og udrevne sider (det er sine steder gået hårdt ud over afsnittet med julesalmer), fordi man forventede en ny salmebog indenfor en overskuelig årrække. Nogle menighedsråd har endda allerede sat penge af på budgettet.
Men helt konkret er det ikke en helt så stor udgift, som nogen går og drømmer op. I kirkerne her på egnen har man max. 50 salmebøger. En kirkesalmebog koster ca. 200 kr. Dvs. en udgift på 10.000 kr. i et budget, der ligger på 50.000 kr. om året til vedligeholdelse/synsudsatte arbejder.

Endvidere kan man tænke sig, at man ikke tager skridtet fuldt ud, men lader skiftet ske over en årrække. At man f.eks. anskaffer et "klassesæt" til almindeligt gudstjenestebrug, og for resten bruger de gamle eller laver salmeark, sådan som det f.eks. i forvejen er almindeligt til juleaften, hvor der aldrig har været salmebøger nok.

Hvad betyder en kgl. autorisation?
Som systemet fungerer, er det ministeren, der skal bære en ny salmebog op til dronningen og bede hende autorisere den. En kgl. autorisation betyder, at det, der autoriseres, er godkendt til brug i Den Danske Folkekirke, og foruden salmebøger er bibeloversættelser, alterbøger og ritualer "autoriserede".

Menighedsråd og præst kan uden videre beslutte at tage en autoriseret salmebog i brug. Hvis den ikke er autoriseret, skal menighedsrådet søge om biskoppens tilladelse til at bruge den. Det virker måske stift med denne autorisation. Men man kan også sige, at den giver menighedsrådene frihed til at gøre, som man selv beslutter, uden at blande de kirkelige myndigheder ind i det.
De kan sige: Vi vil gerne bruge den nye salmebog her hos os. Og så kan de gøre det.
Eller de kan sige: Vi vil beholde den gamle salmebog her hos os. Så gør de bare det.
Vil kirkeministeren ikke indstille den nye salmebog til autorisation, fratager hun menighederne den frihed. Beslutter hun sig derimod til at indstille den, giver hun menighederne frihed til at sige ja eller nej. Det er nemlig sådan, at noget, der allerede er autoriseret, ikke får taget autorisationen væk. Man kunne for den sags skyld synge efter Kingos salmebog fra 1699, hvis man syntes, det var sagen.

Vajsenshusets Forlag, som udgiver salmebøgerne, har sammen med den rettighed også pligt til at sørge for, at der bliver trykt de salmebøger, som efterspørges. Man holder altså ikke bare op med at trykke den gamle salmebog, når der kommer en ny.

Hvad der er sket fra høringsfristens ophør til nu
Når salmebogskommissionen får til opgave at lave et nyt forslag på baggrund af en høring, så skulle vi være temmelig underlige, hvis vi var ligeglade med de mange grundige og kvalificerede og engagerede høringssvar, der er sendt ind. Når det nye forslag kommer, vil man derfor opdage, at de mest elskede og efterspurgte af de udgåede salmer er kommet ind igen, at mange af de salmer, der var ført tilbage til deres oprindelige form, har fået salmebogsformen igen, og at der er kommet flere nye salmer med - alt sammen fordi der er blevet lyttet.

Den nye salmebog skal nemlig være en salmebog, som vi alle kommer til at holde af og bruger.

Birgitte Villadsen (artikel i kirkeblad for sognene i Rudbjerg, forår 2002)




Bibliotek


<- Forrige artikel
(Men Kappel kirke blev ikke revet ned)

Næste artikel ->
(Men Arninge kirke fik aldrig et tårn)

Oversigt over artikler

 

|Gudstjenester | Aktiviteter | Kirker | Adresser | Menighedsråd | Kirkegårde | Billeder | Bibliotek | Links|

Kommentarer til webmaster, Ib og Britt Walbum, kan sendes via walbum15@gmail.com