fyld fyld

Kappel - Langø  Vestenskov - Arninge 

fyld
fyld fyld fyld fyld

Indhold

Forside - Bibliotek - Artikel

Men Arninge kirke fik aldrig et tårn


I arkivet i Arninge præstegård ligger nogle tegninger af Arninge kirke med tårn. Når man tager i betragtning, at Arninge kirke har en historisk enestående og velbevaret klokkestabel fra middelalderen forekommer det utroligt, at man på et tidspunkt har overvejet alvorligt at erstatte den med et kirketårn. Det er heller ikke hele sandheden. Men planerne om et tårn er rigtige nok.

Den tidligere sognepræst i Arninge, Børge Hvidberg-Hansen, har efterladt en udførlig beretning om kirkens istandsættelse i 1936, ”Et kapitel af Arninge Kirkes Historie” kalder han den. Han fortæller her, at da han kom til Arninge i 1933, var der blandt sognets folk stærk tale om nødvendigheden af at få et ligkapel bygget. Da kirken imidlertid trængte hårdt til en grundig istandsættelse, foreslog Hvidberg-Hansen det daværende menig-hedsråd, at det skulle gå i gang med disse to ting, og man hyrede arkitekt A. Skjøt-Petersen, København til at finde ud af hvordan. Han udarbejdede så forskellige forslag med tårn eller tilbygning på kirken og ligkapel i det nuværende våbenhus. Hvidberg-Hansen mener, at sognets drøm om et tårn ved en ytring må være kommet arki-tekten for øre. Til arkitektens forslag hørte også opførelse af hvælving over apsis, således at altertavlen kunne flyttes tilbage i koret, og dette blive rummeligere. 

Det viste sig dog, at pengene ikke kunne række til det hele. Kirken blev istandsat: Bænkene blev omdannet og malet, der kom nyt gulv, pulpituret blev taget bort, orglet kom ned på gulvet, blev istandsat og udvidet med en stemme, der kom høreapparater, to lysekroner blev delt til fire, apsishvælvingen blev opført, nyt alterbord blev muret op på den oprindelige plads, kirken blev kalket ind- og udvendig, og der kom nyt varmeanlæg.
Det var i forbindelse med denne hovedistandsættelse, at man tog det gamle krucifiks ned fra loftet, lod det re-staurere for et halvt hundrede kroner (der manglede noget på den ene fod) og derefter ophænge på skibets østvæg.

Et par år efter blev også altertavle, døbefont og prædikestol istandsat. 
Ligkapellet blev indrettet i klokkestabelen. Nationalmuseet og andre myndigheder havde forlangt, at klokkesta-belen, som af nogle føltes som ”en skamplet”, skulle bevares, også selv om der kom tårn på kirken. Nu fik den en ekstra funktion, og alle blev tilfredse. 

Hvad man i øvrigt fandt ud af om kirkens tidlige bygningshistorie i forbindelse denne gennemgribende istand-sættelse, er en længere historie værd. 
Men tårnet nåede aldrig længere end til papiret.

Birgitte Villadsen (artikel i Kirkeblad for sognene i Rudbjerg, vinter 2001-2002)




Bibliotek


<- Forrige artikel
(Status på Den Nye Salmebog)

Næste artikel ->
(Langø kirke 100 år, første del)

Oversigt over artikler

Klik på billedet for større version

 

|Gudstjenester | Aktiviteter | Kirker | Adresser | Menighedsråd | Kirkegårde | Billeder | Bibliotek | Links|

Kommentarer til webmaster, Ib og Britt Walbum, kan sendes via walbum15@gmail.com